Råvaremarkedet 2015
Råvaremarked i Futtens Gård
Så er sæsonen og sommeren forbi og vi går vinteren i møde...
Her et lille tilbageblik på dette års Råvaremarked i Futtens Gård, hvor vi endnu en gang kan konstatere, at markedet blev en fin succes.
Desværre var der nogle stadeholdere, som ikke kunne finde tid at deltage i år, men heldigvis var der nye og andre der kom til, som sammen med de øvrige bidrog til, at vi kunne fylde gården op med gode og dejlige råvarer.
Vejret var ikke helt med os i år, men trods det var besøgstallet meget tilfredsstillende. Selv på de tirsdage, hvor regnen silede ned, så lykkedes det alligevel for mange at få udsolgt.
Borgerforeningen kan allerede nu oplyse, at markedet vender tilbage næste sommer og det er med glæde at vi kan fortælle, at der er et par nye tiltag på vej,
således at vi forhåbentlig igen får fisk og brød med som købsmulighed. Det er vi meget glade for, idet disse produkter var meget efterspurgt.
Hune-Blokhus Borgerforening vil gerne sige tak til de stadeholdere, der støttede op om vores ”lille” projekt og glæder os til at byde allesammen velkommen igen til næste år.
Herudover også tak til Jørgen og Hugo for deres hjælp i forbindelse med afvikling af markedet!