GENERALFORSAMLING marts 2017

Hune Blokhus Borgerforening har 16. marts, 2017 afholdt Generalforsamling.

Ca. 35 medlemmer deltog i generalforsamlingen, der resulterede i Poul Andersen som ny formand og 2 nye bestyrelsesmedlemmer, Birte Nielsen samt Jørgen Olsson.

HBB generalforsamling 2017 900

DAGSORDEN OG REFERAT

Ad 1. Valg af dirigent:
Henrik Helbo blev valgt. Han konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og der blev valgt 2 stemmetællere.

Ad 2. Bestyrelsens beretning
Formanden Gunnar Pedersen fremlagde beretningen, som blev godkendt. (download beretning)

Ad 3. Regnskab og medlemsbidrag:
Kasserer Leif Jørgensen fremlagde regnskabet. Årets underskud udgør kr. 9.254. Hovedårsagen til underskuddet er renovering og indkøb af nye flagstænger samt anskaffelse af standerflag m.v.  Regnskabet blev godkendt. (download regnskab)

Ad 4. Indkomne forslag: 
Der var ikke indkommet forslag til generalforsamlingen

Ad 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer:  
Gunnar Pedersen ønskede af personlige årsager ikke at genopstille og Sanny Bastian ønskede ligeledes at udtræde af bestyrelsen, da hun kun sjældent er i Blokhusområdet.

I forbindelse med at Gunnar trådte ud af bestyrelsen udtrykte hele den øvrige bestyrelse sin taknemmelighed med det store arbejde han har lagt i bestyrelsen og beklagede hans beslutning. Som en lille anerkendelse overrakte Poul vin som tak for indsatsen. Sanny Bastian blev i samme ombæring takket for sit bidrag i bestyrelsen med overrækkelse af vin.
Leif Jørgensen og Poul Andersen var også på valg, men var begge villige til genvalg, hvilket de blev. Det lykkedes desuden at få valgt Jørgen Olsson samt Birte Nielsen som nye medlemmer til bestyrelsen.

Ad 6. Valg af suppleanter:
Bent Jørgensen og Helge Steensballe blev valgt.

Ad 7. Valg af bilagskontrollanter
Svend Nielsen og Poul Erik Poulsen blev valgt.

Ad 8. Eventuelt:

"SMS Hjertestop ordningen". Per Saksager opfordrede til at melde sig til alarmgruppen for Hune-Blokhus, som er frivillige, der vil blive uddannet i førstehjælp samt betjening af ”hjertestartere” således at de kan nå frem og gøre en indsats inden der kommer ambulance fra Aalborg. Henvendelse pr. mail til Per Saksager Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Affaldsproblematik. Borgerforeningen bakker op om Novasols CoastalCare og mangler 5-7 frivillige til at hjælpe med at gøre området mellem Hune og Blokhus mere rent. Det foregår den 7. maj 2017. Tilmelding ved henvendelse til formanden.

Frivillig indsats. Bestyrelsen blev orienteret om at der er personer i medlemskredsen, som gerne ville gøre en frivillig indsats ved specielle lejligheder.

AFSLUTNING
Herefter takkede den afgående formand takkede dirigenten og de fremmødte medlemmer for deres aktive deltagelse i generalforsamlingen. Der var ligeledes en stor tak til den øvrige bestyrelse for godt samarbejdet i det forløbne år.

Aftenen sluttede i god stemning med smørrebrød, øl og vand efterfulgt af kaffe og småkager.

Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig som følger:

·         Formand                 Poul Andersen
·         Næstformand         Johanne Kaae
·         Kasserer                 Leif Jørgensen
·         Sekretær                Jørgen Olsson
·         Medlem                  John Albøge
·         Medlem                  Frank Wiemer
·         Medlem                  Birte Nielsen

17. marts 2017
Poul Andersen
Referent

 

Udskriv